Skip to content

Psykoterapeut i Vestjylland

Nærværende og hjertevarm psykoterapi ved Jette Aarup

Psykoterapeut Jette Aarup

Psykoterapeut i Vestjylland Jette Aarup
  • Uddannet Pædagog (2005)
  • Uddannelse til Psykoterapeut ved ID Academy i Århus (2019-2023)
  • Uddannet i familieopstilling ISFO ved Liv Dhanyo (2021)
  • Certificeret ID psykoterapeut (marts 2024)

Udover psykoterapeutiske samtaler i min klinik fungerer jeg som eksternterapeut på en efterskole, hvor jeg har samtaler med de unge, der måtte have et ønske herom. 

Om mig som Psykoterapeut i Vestjylland

Jeg nedsatte mig som psykoterapeut i Vestjylland i 2021. Jeg har siden haft klienter i terapi i min klinik, der ligger i rolige og hyggelige omgivelser i forbindelse med vores hjem på landet mellem Skjern og Stauning.

Jeg er ærlig, nærværende, rummelig og rolig med hjerte for, hvor du gerne vil hen i terapien. Jeg bestræber mig på at skabe et tillidsfuldt og trygt rum, hvor du kan dele det, som du måske ikke synes andre kan eller skal lytte til. Hos mig vil der være plads til både smil og tårer.

Et fokuspunkt i psykoterapi hos mig er samtidig at pege mennesker i retning af større bevidsthed omkring, hvor tanker og følelser stammer fra. Hvordan vi uskyldigt skaber vores liv indefra og ud fra øjeblik til øjeblik gennem vores tanker. En større forståelse herfor kan betyde en hel anden oplevelse af livet for den enkelte. 

Jeg modtager løbende professionel supervision og er naturligvis underlagt gældende lovgivning om tavshedspligt.

Om mig

Jeg er født i 1977 i Ringkøbing. Jeg er mor til 4 i alderen 8 til 17 år og gift med Poul. Sammen har vi siden 2004 drevet hans fødegård mellem Skjern og Stauning.

Som pædagog har jeg arbejdet på døgninstitutioner for omsorgssvigtede børn, i vuggestue, i børnehave og i specialbørnehaven på Skjernåskolen. 

Gennem mit arbejdsliv har jeg mødt mennesker, der var mange forskellige steder i deres liv med alt, hvad menneskelivet nu indebærer af sorger, glæder, overgange, op- og nedture.

At møde hvert enkelt menneske lige netop dér, hvor vedkommende befinder sig, har altid fascineret mig og været en stor drivkraft. Derfor var det også en meget gammel drøm, der blev til virkelighed, da jeg i 2019 startede på psykoterapeutuddannelsen på ID Academy i Århus. 

Hvad er en ID Psykoterapeut?

ID psykoterapi er grundlagt af Ole Vadum Dahl.
Jeg arbejder udfra ID principperne, når jeg yder psykoterapi i Vestjylland.

Holistiks

ID psykoterapi er en holistisk tilgang til psykoterapi, der tager udgangspunkt i det hele menneske. Krop, sind og ånd.

Integral

ID psykoterapi har integral tilgang til psykoterapi, hvilket betyder, at der anvendes de mest effektive redskaber og tilgange fra flere forskellige psykologiske retninger.

Identitetsorienteret

ID psykoterapi stræber mod at afdække og udvikle så mange lag af det menneskelige identitet som muligt, så du kan stå stærkere i dig selv og tage styringen i dit eget liv.

Psykoterapi i Vestjylland

Psykoterapeut i Vestjylland Jette Aarup giver hjertevarm psykoterapi

Hvem kan have brug for psykoterapi?

Der kan være mange grunde til at vælge psykoterapi. Én grund er ikke mere rigtig end en anden. Hos mig er du velkommen med det, der nu fylder hos dig. Her har jeg dog forsøgt at skitsere nogle af de emner, jeg møder som psykoterapeut i Vestjylland. 

Som en naturlig del af menneskelivet vil man opleve overgange, der føles som særlig udfordrende. Det kan f.eks. være i forbindelse med at være teenager, at blive forælder, at blive skilt, jobudfordringer, at være midtvejs i livet, sygdom eller dødsfald.

Psykoterapi kan være for dig, der lige nu befinder dig i, hvad der opleves som en vanskelig periode i dit liv og som vil finde det rart at dele dette med en udenforstående, der kan lytte og pege i nye retninger. 

Derudover kan psykoterapi være for dig, der f.eks. har udfordringer med lavt selvværd og selvhad. Eller som lige nu kæmper med f.eks. angst og stress.

Psykoterapi kan også være for dig, der gerne vil blive klogere på, hvem du er og dermed lære dig selv bedre at kende. Det kan være, at du har behov for et frirum, hvor du kan dele dine tanker og følelser. Det kan også være, at du gerne vil blive bedre til at sige til og fra. Eller finde modet til at tage din plads i verden.

Psykoterapi hos mig

Jeg arbejder grundlæggende ud fra en forståelse af, at vi alle er født psykisk sunde og med en evne til at finde tilbage til denne sundhed. Sindet er designet til at trives og vi er skabt til glæde, klarhed samt ro. Det betyder ikke, at vi altid har det godt. Det betyder blot, at vi har evnen til at finde tilbage igen. 

Det er helt normalt og naturligt, at vi i perioder ledes væk fra vores grundindstilling af glæde, klarhed og ro via vores tanker og følelser. I nogle perioder kan vi endda have en oplevelse af aldrig at kunne finde tilbage igen. Vi kan f.eks. føle os ved siden af os selv, triste, angste, frustrerede, vrede og stressede.

Livet kan opleves som en kamp og en løsning kan hurtig blive at analysere samt gruble over, hvad der dog er galt. Vi tror uskyldigt, at vi skal kæmpe for at kunne falde til ro. Paradokset er dog, at vores sind er designet til at falde til ro af sig selv, hvis ikke vi overtænker.

Jeg har som psykoterapeut i Vestjylland oplevet et utal af gange, at det for det enkelte menneske gør en stor forskel at have en indsigt i, hvordan vores sind er skruet sammen og hvordan vi alle sammen forsat har en intakt sund indre kerne – særligt i de perioder, hvor man kan have oplevelsen af at være gået i stykker. 

“Jeg har fået uundværlig hjælp til at takle tanker, følelser og handlemønstre i en travl hverdag. Hos Jette Gammeljord Aarup har jeg fundet et frirum, hvor det har været ok, at være mig”.

Pernille

Unge og psykoterapi

Psykoterapeut i Vestjylland Jette Aarup har unge i terapi

Årene som ung kan af nogle opleves som særligt udfordrende og det kan derfor være rart at tale med en udenforstående voksen. Mit hovedfokus er at etablere et nærværende og trygt rum, hvor den unge finder tillid til at dele sine tanker og følelser.

Som ofte foregår der en masse indeni den unge, der kan være svært at tale med andre om og som den unge samtidig kan have en overbevisning om er helt unik for lige præcis den enkelte. Alene at opdage, at alle de mange tanker og følelser er almenmenneskelige kan være en enorm lettelse.

I mit arbejde med unge har jeg beskæftiget mig med temaer som tankemylder/bekymringer, angst, tristhed, selvværd, stress, mobning, spiseforstyrrelse og selvskade.

Ligesom i alle andre psykoterapeutiske sammenhænge er det af væsentlig betydning for kvaliteten af samtalen, at den unge selv har lyst og er motiveret for at komme til samtaler hos mig.

Den unge kan sagtens have en oplevelse af nervøsitet over at skulle afsted. Det skal vi nok finde ud af sammen hen af vejen. Men den unge skal have en hvis portion lyst til overhovedet at deltage, hvis samtalerne skal give mening.

Priser

600 kr. per session
En session varer mellem 75-90 minutter

Betaling

Kontant eller på mobilepay 30249690
Dankort modtages ikke

Afbestilling

Senest kl. 18 dagen inden.
Ved for sen afbestilling faktureres fuldt. 

Kontakt

Tidsbestilling

Du kan kontakte mig på mail, sms eller ved at ringe til mig.
Er jeg optaget, vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.

30 24 96 90

Du finder min klinik her:

Jette Aarup, Stauningvej 30, 6900 Skjern

Jeg har terapilokale i rolige og hyggelige omgivelser ved vores hjem på landet mellem Skjern og Stauning. Det er indenfor en radius af 20 km fra Skjern, Ringkøbing, Videbæk, Ølgod, Sønder Felding, Nørre Nebel.

Back To Top